5 korte facts om tandbørstning

Du har børstet tænder (næsten) hele livet, så du burde vel vide alt om tandbørstning. Eller hvad? Vi har samlet 5 facts om tandbørstning til dig, som måske alligevel vil overraske dig. Vidste du f.eks. det her…?

1. Tandbørstning FØR morgenmaden

Du har travlt om morgenen. Du har kun lige en halv time til at tage bad, klæde dig på og spise morgenmad, inden du skal i skole eller på arbejde. Kan du godt lide et glas juice eller lidt frisk frugt til morgenmaden? Så er det en rigtig god idé at børste tænder FØR morgenmaden. Syreholdige føde- og drikkevarer blødgør nemlig emaljen lidt, så for at undgå slid, er det bedst at vente 30 minutter, før du børster tænder. Hvis du derimod kun spiser havregryn (og ikke indtager syreholdige føde- eller drikkevarer), og du har børstet tænder inden sengetid, kan du dog godt børste tænder lige efter morgenmaden.

2. Skyl ikke munden efter tandbørstning

Har du altid skyllet munden grundigt efter tandbørstningen? Så er du nok langt fra den eneste. Men det er faktisk en dårlig idé at skylle munden, efter du har børstet tænder. Hvis du nøjes med at spytte tandpastaen ud i stedet for at skylle munden, kan fluoren arbejde i munden i længere tid – og på den måde styrke din emalje!

3. Tandbørstning med en tør tandbørste

Kommer du først tandpasta på tandbørsten og skyller den under vandhanen? Eller skyller du først tandbørsten og kommer tandpasta på bagefter? Eller skyller du den slet ikke…? Ligesom hvis du skyller munden efter tandbørstning, fortynder du også tandpastaen ved at komme vand på tandbørsten! Dit eget spyt er faktisk nok til at fortynde tandpastaen, så du kan børste tænder uden vand. For jo mere koncentreret fluoren er, jo bedre kan den arbejde.

4. Til de små – børnetandpasta

Det kan sommetider være en udfordring at børste småbørns tænder er en ret stor udfordring. Men der findes heldigvis flere børnetandpastaer med god smag, som de små kan lide. En anden fordel er, at børnetandpastaer har et tilpasset indhold af fluor, som netop passer til børn.

Kom kun ganske lidt tandpasta på tandbørsten (svarende til størrelsen på en ært), og børst barnets tænder højst 2 gange om dagen, så barnet ikke indtager for meget fluor.

5. Tyg tyggegummi

At tygge tyggegummi er ikke bare god træning for kæberne – det er også med til at danne spyt, som har en neutraliserende virkning i munden. Så tag gerne et stykke tyggegummi, hvis du føler dig tør i munden. Det bør dog helst være sukkerfrit tyggegummi!

Fakta om tandbørstning – score

Hvor mange af disse facts kendte du allerede? Del gerne din score på vores Facebook- eller Instagramside!

Udgivet den:13-10-2021