Gingivitis (Tandkødsbetændelse)


Gingivitis er en betændelsestilstand i den yderste del af tandkødet. Den opstår på grund af madrester og bakterier (plak), der får lov til at sidde for længe på dine tænder og tandkød.

Ofte mærker du ikke noget til Gingivitis, da sygdommen for det meste ikke er forbundet med smerter. Men det viser sig oftest ved at dit tandkød bløder når du børster tænder eller bruger tandtråd eller tandstikker.

Normalt vil tandplejeren eller tandlægen dog opdage Gingivitis ved dit regelmæssige eftersyn.

 

De mest almindelige symptomer ved Gingivitis er:

Hævet (evt. løst) og rødt tandkød.

Ømhed/smerte ved tandkødet.

Blødning ved tandbørstning.

Dårlig ånde/smag i munden.

 

Hvornår griber vi ind?

Allerede her, ved den lettere betændelse, er det vigtigt at gribe ind, da det på dette stadie er muligt at standse sygdommen helt og atter opnå en sund tilstand i dit tandkød.

 

Hvordan?

Vi renser såvel tænder som tandkødslommer for belægninger og tandsten.

Herefter giver vi en grundig instruktion i hvordan og med hvilke hjælpemidler du mest hensigtsmæssigt kan holde bakterier og madrester væk.

 

Hvor ofte?

Afhængig af graden af betændelse vil vi anbefale et passende interval (oftest mellem 2 - 4 måneder) til kontrol og rensning.


Risiko

Såfremt sygdommen ikke standses på dette stadie vil bakterierne nedbryde tandens støttevæv og tandkødslommerne blive dybere. I sundt tandkød er lommerne højest 3 mm dybe.


Tandrodsrensning

Når en tand har en dyb tandkødslomme med bakterier og tandsten, vil det være nødvendigt at rense lommerne ekstra dybt, og eventuelt skylle med et desinficerende middel. En bedøvelse kan ofte være nødvendig.

Hvornår?: En regelmæssig rensning og kontrol af disse fordybede lommer er nødvendig, da tandbørsten, tandstikker og tandtråd ikke kan nå ned i bunden af lommerne.

Tilsynsrapport